 |
Tilbud til nye jagtriffelskytter.
Torsdag d. 19. april, kl. 19 - 22 samt torsdag d. 26. april 17-19
Sted: Lyngby-Gladsaxe jagtforening, Bredevej 120, 2830 Virum
Er du ny udi riffelskydning eller trænger du bare til lige at få genopfrisket din grundlæggende viden.
Derfor tilbydes et grundkursus i skydning med jagtriffel, hvor der lægges vægt på grundlæggende elementer så som -- skydestilling, åndedræt, aftræksteknik, sikkerhed, og hvordan man i øvrigt håndterer en riffel samt alm. færden og opførsel på en skydebane. Endvidere vil der blive orienteret om den obligatoriske riffelprøve.
Grundkurset omfatter en teori del (aften) og en praktisk del (dag) på skydebanen.
Målet med dette grundkursus er, at give den enkelte jagtriffelskytte den allermest grundlæggende viden, så hun/han ikke mister troen på sig selv og dermed lysten til at skyde med jagtriffel. Endvidere er målet at deltageren efter dette kursus er i stand til som minimum at bestå den obligatoriske riffelprøve.
Teoriaften:
Afholdes: torsdag d. 19. april, kl. 19.00-22.00
sted: Lyngby-Gladsaxe Jagtforening, Bredevej 120, 2830 Virum.
Denne aften fortæller vi om sikkerhed, omgang og opførsel på en skydebane, om riffelprøven og hvordan den afvikles, får demonstreret- og skal indøve skydestilling, åndedræt og aftræk.
Til teoriaften skal du medbringe jagtriffel, bundstykke, hjælpemidler til fast anlæg f.eks. rygsæk ell. lign.
Skydetræning:
Afholdes: torsdag d. 26. april, kl. 17.00-19.00
sted: Sjælsø skydebaner
Her skal al den teoretiske viden du har fået, omsættes til praksis på skydebanen.
Tilmelding, senest d. 10. april, til Peter Andersen, 45 80 68 85
Arrangementet er et fællesarrangement mellem Hillerød, Hørsholm, Karlebo og Lyngby-Gladsaxe jagtforeninger.
|
 |