Forsiden Om foreningen Aktiviteter Opslagstavlen Medlemskab Jagttegn Nyhedsbrev Kontakt Links Blad

  Om foreningen

Formanden har ordet
Historie & fakta
Vedtægter
Bestyrelse
Udvalg
Generalforsamlinger
Medlemskab af foreningen
Kontakt foreningen

Formanden har ordet ...

Januar 2010

Brave jægere - Kære medlemmer!

Nu kan jeg sidde og se tilbage på året der gik og gruble over om det gik som jeg kunne have ønsket mig. Man er jo blevet et år ældre, men det ses jo ikke J, og hvad jagt angår, så kunne man jo altid ønske sig noget mere, også hvad vildt på tasken angår. Man skal dog være taknemmelig for den jagt man kan få, men også over det vildt som naturen har tildelt en. Så må man bare nyde det tildelte så meget mere.

Det nye jagttidsforlig kommer nok til at betyde at vi må se små indskrænkninger på nogle vildtarter, men til gengæld øget jagttid nogle andre. Måske kan der oven i købet tildeles jagttid på nye arter.

Der tales for tiden om, at der er en grundig revision jagttegnsuddannelsen på vej. Dette skulle i følge rygter medføre, at vi nu skal aflægge en prøve med haglbøssen inden vi må gå på jagt, lidt á la riffelprøven. Det lyder i manges ører som et fornuftigt tiltag, men her som med så mange andre regler og lovgivning, så glemmer man at spørge os praktikere til råds. Jeg sidder pt. i en gruppe som skal kortlægge skydebaner og skydekapacitet i kreds 7 – Nordsjælland.

Vi ser allerede nu et stort problem m.h.t. skydebanekapacitet. I kreds 7 alene, er der lidt mere end 33.000 som hvert år indløser jagttegn, og skal alle disse på en skydebane for at træne til en haglbøsseprøve, så viser beregninger, at den skydetid som vil være til rådighed pr. jagttegnsløser, bliver under 7 minutter -  OM ÅRET !
Hvad man har tænkt sig at gøre ved dette problem, bliver spændende at følge. Vi kan håbe på at det vil give mere plads til at mere skydetid på eksisterende baner og at nye vil skydebaner vil komme til.
Endelig har foreningen fået en brugsaftale/kontrakt med Hørsholm kommune for HOOJ huset på Enghave 38. Aftalen løber i 10 år, og herefter må vi så i gang med at forhandle igen.  Nu kan vi endelig begynde at sætte den indvendige del af huset i stand. Et udvalg laver nu en prioriteringsliste m.h.t. istandsættelsen. Der skal males, pudses, slibes og meget andet. Det skal selvfølgelig gøres af medlemmerne, og hvis DU vil være med til at give en hånd, så ring eller send en mail til formanden.
Det kommer til at koste nogle penge til materialer, men da kommunen betaler alle faste og forbrugsudgifter, så kan man vel sig at vi får en lav husleje.
Huslejen kan dog blive lavere hvis nogle af jer medlemmer sponserer forskellige materialer, eks. maling, el, vvs, byggematerialer o.s.v., så fat røret eller tastaturet og kontakt også her formanden. Hvad modydelsen skal være (reklameskilt) det må vi tale om.

Som jeg omtalte på generalforsamlingen, så har bestyrelsen og udvalgene mange planer for fremtiden. I vil allerede i dette blad kunne læse om nye tiltag på flugtskydebanen, eks. dame og nyjægerskydninger, specielle instruktionsdage o.m.a..
Desuden arbejdes der på højtryk med at finde et koncept, hvor forældre og børn i fællesskab kan deltage i jagt- naturoplevelser, skydning, jagtsti mm..  Vil man høre mere herom, evt. være en del af konceptet, så kontakt Jan Schou Nielsen fra nyjægerudvalget.

Selv om der kommer nye tiltag, så holdes der stadig fast i de gode gamle og sikre aktiviteter såsom hundetræning, foreningsjagt, knivkursus, madhold, jagthorn, riffel, klubhus mm., så nye tiltag bliver ikke på bekostning af eksisterende.
Skal vi udvikle og fastholde aktivitetsniveauet og medlemmer, så skal der bruges en masse frivillige hænder. Derfor har jeg en bøn til alle jer !
Har du lyst til at vil yde lidt eller meget for foreningen og jagtsagen, så meld dig under fanen. Ring til en af os fra bestyrelsen eller en udvalgsformand, få en god snak, kom med nogle gode ideer eller tilbyd din hjælp til et eller andet. Jeg vil især rette fokus mod jer yngre, thi- det er jer som en dag skal overtage styringen af foreningen. I er den nye generation af igangsættere og initiativtagere som skal videreføre arvesølvet.
Det varer ikke ret længe, så står bukkejagten for døren. Så nu vil jeg begynde at klargøre mit udstyr, undersøge om riflen og haglgeværet trænger til et eftersyn af en våbenmekaniker, mere for at det ikke går som det plejer, at blive gjort i sidste øjeblik, og ellers drømme om endnu en rigtig god sommer hvor skydebanerne skal besøges flittigt, så jeg er sikker på at jeg har gjort hvad gøres kan for at få, først og fremmest en positiv bukkejagt, og ellers være en god skytte til efterårets jagter med haglbøsse og riffel.

 

Må Diana følge dig på de krogede stier!
Max Elbæk, formand

 

 

Artikel arkiv

2009 Oktober
2009 Juli
2009 April    Læs
2009 Januar    Læs
2008 Oktober    Læs
2008 Juli    Læs
2008 April    Læs
2008 Januar    Læs
2007 Oktober    Læs
2007 Juli    Læs
2007 April    Læs
2007 Januar    Læs
2006 Oktober    Læs
2006 Juli    Læs
2006 April    Læs
2006 Januar    Læs
2005 Oktober    Læs
2005 Juli    Læs
2005 April    Læs
2005 Januar    Læs
2004 Oktober    Læs
2004 Juli    Læs
2004 April    Læs
2004 Januar    Læs
2003 Oktober    Læs
2003 Juli    Læs