 |
Formanden har ordet ...
April 2010
 |
 |
Brave jægere - Kære medlemmer!
Denne vinter har været usædvanlig, idet vi i alle landsdelene har været hårdt ramt af store mængder sne og lange perioder med frost, med alt det besvær det har medført for os mennesker. Det er dog intet at regne mod de besværligheder vores dyreliv har haft denne vinter. Blot at finde en smule føde for at overleve har været en kamp for fugle og dyr.
I skrivende stund sidder jeg på syd Als og kan se ud over Lillehavet som er dækket af is, ser på hvordan andefuglene kæmper for at få en plads i de få områder der er med blank vand. På landjorden har f.eks. råvildtet haft besvær med at kunne skrabe sig vej til lidt frisk føde.
Heldigvis har en stor del af landets jægere været aktive med fodring, til glæde for alle fugle og dyr. Der er lagt mange tons foder til fuglene, og på markerne er der skrabet mange striber fri for sne, så de klovbærende arter har haft mulighed for at skrabe sig frem til lidt føde.
På trods af indsatsen med fodring og skrabning, så må vi alligevel forvente at der er mange dyr som er bukket under for vinteren. Det må vi have in mente, ikke mindst når bukkejagten starter. Giv bestanden en chance for atter at komme på fode!
Vinteren har også bragt historier frem om nye arter, som har invaderet landet, til frygt for nogen men til glæde for andre. Jeg har hørt om en Elg i Nordsjælland, ulv i Sønderjylland og vildsvin i Grib Skov. Historierne har skabt en masse debat, hvor skeptikere og fortalere næsten er røget i totterne på hinanden på diverse mediers sider. Jeg har den enkle betragtning, at hvis der kommer en ny art til landet og den ellers syntes her er rart at være, så bliver den. I modsat fald vil den som nok udvandre igen, og herregud skulle der komme en enkelt ulv og snuppe lidt vildt, så vil vi jægere nok overleve dette.
|
Efter mange år som formand for flugtskydeudvalget har Jacob Lilje valgt at stoppe som udvalgsformand, for at koncentrere sig om sine studier. Der skal lyde en stor tak til Jacob for hans indsats for foreningen og for flugtskydebanen. Søren Molbech har påtaget sig opgaven som formand for udvalget, og Ann Lund Nielsen er blevet udvalgets kasserer. Der skal lyde et stort og varmt velkommen til jer.
Tidligere har jeg skrevet om nye aktiviteter på flugtskydebanen. Når I andetsteds i bladet ser på skydedagene, vil I kunne se den øgede aktivitet på flugtskydebanen.
Øget aktivitet betyder også at der skal bruges flere hænder. Vi er pt. ved at uddanne nye flugtskydeinstruktører som kan indgå i det gode instruktørteam vi har i foreningen. Hvis der sidder nogen af foreningens medlemmer og tænker, ”jeg kunne da også bidrage med lidt frivilligt arbejde på flugtskydebanen”, så er jeg sikker på at man gerne tager imod et godt tilbud om hjælp. Især i huset vil man blive glade for lidt aflastning.
Af nyheder kan i inde i dette blad læse om et projekt ”jagtspejder” som ihærdige medlemmer vil starte op. Formålet er at bibringe vores børn en større forståelse for naturen hvor jagten vil indgå som en del af naturforståelsen. Jeg håber meget at dette vil blive en rigtig succes og at rigtig mange ”jæger”forældre vil bakke op om projektet.
Flugtskydeudvalget har besluttet at lave nogle særlige instruktionsdage for damer. I opstartsfasen er disse berammet til en enkelt mandag i hver måned, men hvis det viser sig at blive en succes med ”damedage”, så er jeg sikker på at det sikkert kan blive til flere mandage. Skulle der sidde nogen af vores kvindelige medlemmer og tænke, ”det lyder da som en god ide, det vil jeg gerne være en del af” så meld jer til teamet.
Team Tøs er en stor succes i andre foreninger, så mon ikke det også kan blive det i HOOJ.
Alle lørdage i marts er der blevet knoklet med jagttegnselever, som dels skulle skyde de obligatoriske 50 skud til våbenkurset men også har fået en god indlæring i kunsten at vurdere afstande til vildtfigurer. Vi har haft ca. 60 elever igennem hver lørdag, så det har været nogle lange dage. Heldigvis er der mange hjælpere som tilbyder deres hjælp til at løse opgaven med at instruere jagttegnseleverne. Uden jeres hjælp ville det være ganske umuligt. Derfor skal der lyde en stor tak for jeres arbejde med de kommende nye jægere.
Det betyder også, at der vil komme en masse nye jægere til, og her har vi alle en moralsk pligt til at tage godt imod dem og lære dem om jæger og foreningslivet, ligesom vi selv engang er blevet det.
Alt tyder på at det bliver en aktiv fremtid, masser af aktiviteter og nye tiltag, så det er blot op til jer medlemmer at benytte jer af den store vifte af tilbud. Om man er til hundetræning, riffel, flugtskydning, kniv, eller andet, så burde det være muligt at finde noget som fanger ens interesseområde. Er der nogen som syntes der mangler et eller andet i tilbudsviften, så hører vi, bestyrelsen, gerne fra jer.
Efter 20 år som redaktør af foreningens blad, er jeg ved at være udbrændt og løbet tør for ideer og inspiration. Nu må det være ved den tid, hvor en anden tager over, en som har tid og lyst til at kaste ud i opgaven med at lave foreningens blad 4 gange årligt. Er der én blandt vores medlemmer som har tid, lyst og ideer til at lave vores medlemsblad, så hører jeg meget gerne fra vedkommende.
Må Diana følge dig på de krogede stier!
Max Elbæk, formand
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
Artikel arkiv |
|
|
|
|
2010 Januar |
|
|
|
|
2009 Oktober |
|
|
|
|
2009 Juli |
|
|
|
|
2009 April |
|
Læs |
|
|
2009 Januar |
|
Læs |
|
|
2008 Oktober |
|
Læs |
|
|
2008 Juli |
|
Læs |
|
|
2008 April |
|
Læs |
|
|
2008 Januar |
|
Læs |
|
|
2007 Oktober |
|
Læs |
|
|
2007 Juli |
|
Læs |
|
|
2007 April |
|
Læs |
|
|
2007 Januar |
|
Læs |
|
|
2006 Oktober |
|
Læs |
|
|
2006 Juli |
|
Læs |
|
|
2006 April |
|
Læs |
|
|
2006 Januar |
|
Læs |
|
|
2005 Oktober |
|
Læs |
|
|
2005 Juli |
|
Læs |
|
|
2005 April |
|
Læs |
|
|
2005 Januar |
|
Læs |
|
|
2004 Oktober |
|
Læs |
|
|
2004 Juli |
|
Læs |
|
|
2004 April |
|
Læs |
|
|
2004 Januar |
|
Læs |
|
|
2003 Oktober |
|
Læs |
|
|
2003 Juli |
|
Læs |
|
 |