Knivhold

Kom med til de hyggelige knivaftner i sløjdlokalet på Vallerødskolen i Rungsted. Det foregår på alle onsdage fra uge 43 i 2017 til uge 13 i 2018. Der er ingen tilmelding du møder bare op.

Her kan du komme med din kniv og skede, få kniven poleret og slebet eller knivskedens læder shinet op. Du kan også få råd og vejledning, hvis du er ved at kaste dig ud i et nyt knivprojekt.

Kniven skal plejes akkurat som dine våben. Du bruger den til alt fra at brække dyr og snitte pølsepinde til at skære spegepølse, åbne dåser og stange tænder. Måske trænger den til en make over – den er blevet sløv, knivskeden er slidt – eller måske har du brug for råd og vejledning til at fremstille en helt ny kniv.

Der er masser af hjælp at hente på knivholdet, og kurset er gratis og åbent for alle. Der er mulighed for at købe startmateriale som fx klinger, skæftematerialer, læder mm.

Mødetid: Alle onsdage fra uge 43 i 2017 til uge 13 i 2018 kl. 19-21
Mødested: Vallerødskolen, Stadion Alle 12, Rungsted Kyst, Sløjdsalen, bygning H1 (sydligste ende af skolen, længst væk fra Rungsted Gymnasium). Du skal gå ind på skolen i den sydlige del af skolens område, ikke gennem hovedindgangen.

Kontakt: Knivudvalg – Henrik Kragh – 28876833 – henrikkragh@yahoo.dk