Forsiden Om foreningen Aktiviteter Opslagstavlen Medlemskab Jagttegn Nyhedsbrev Kontakt Links Blad

  Opslagstavlen

Indlæg, artikler & referater
Spørgsmål & svar
Billedegalleri
Hundehjælpen
Jagtformidling

Projekt - Den rummelige skydebane

Af Bestyrelsen
Medlemsbladet August 2011

Efter en forårssæson med svigtende besøgstal på flugtskydebanen, mindre omsætning har HOOJ´s bestyrelse besluttet at der skal ske visse ændringer vedrørende den daglige drift af flugtskydebanen.

HOOJ´s bestyrelse har den holdning, at flugtskydebanen er en flugtskydebane for alle medlemmerne og ikke kun stedet hvor de supergode skytter kommer, men den rummelige bane hvor også de mindre rutinerede kan komme og træne og få den fornødne hjælp til at blive rimelige eller endda gode haglskytter og stedet hvor der er rart at komme, uanset om man er nyt eller gammelt medlem, om man er nyjæger eller erfaren jæger.

HOOJ´s bestyrelse ønsker at flugtskydebanen, fra og med opstarten i august 2011, skal ændre på proceduren omkring instruktion, skyderytme mm.. Det bliver bl.a. derfor ”huspersonalet” som vil styre skydeholdenes afgang til banen, ligesom der ikke må sidde nogle skytter tilbage i huset med følelsen af at ”blive overset eller ikke inviteret med” på et skydehold fordi der er enkeltpersoner som vil gå enegang. Det udelukker dog ikke at to eller flere kan gå på banen sammen, blot flowet bliver glidende. Det betyder også at skytterne ikke er bundet af, altid at starte på højre-duerne.

Bestyrelsen ønsker ligeledes at der bliver en løbende instruktion af dem som ønsker det, og der vil være instruktører på banen som holder et særligt vågent øje med ”de nye skytter eller hjælper den skytte som ønsker lidt hjælp.
Det som her er beskrevet er kun en lille del af de ændringer der ønsker iværksat for at opnå ”den rummelige flugtskydebane”.

Al ændring af rutiner, om det er i foreningslivet eller i virksomheder, kræver ihærdighed og forståelse fra alle parter. Bestyrelsen håber derfor, at alle hjælper til med at få flugtskydebanen til at fungere, såvel i praksis men også socialt.
Der er derfor et stort ønske om, at I kære medlemmer, henvender jer til én fra bestyrelsen, hvis I har gode ideer til andre procedurer / tiltag, eller hvis man føler at det sociale på banen ikke fungerer. Kun ved fælles indsats kan vi få gode forhold på flugtskydebanen.

Alle henvendelser, positive eller negative, vil blive behandlet fortroligt, så du kan som medlem trygt henvende dig med det du har på hjertet, ”uden risiko for at blive hængt ud !”.

Bestyrelsen har ligeledes besluttet at patronpriserne i resten af sæson 2011 vil blive solgt til indkøbspris, dog oprundet til hele kroner.