JA - de var gode!

Juli 2005 af hundetræner Lars Strandgaard

En lille beretning om den oplevelse det var, at være hundeinstruktør for forårets første træningshold i grunddressur.

Jeg tiltrådte som hundeinstruktør lidt inde i forløbet af 2004. Søren Dahl var da godt i gang med hundetræningen, men jeg faldt hurtigt ind i miljøet.
Da vi skulle i gang med forårets hundetræning, havde vi på forhånd besluttet at dele holdet. Søren tog sig af apportering, dirigering på land og vand, mens jeg havde grunddressur med vægten på lystbetonet træning.

Med en vis grad af spænding skuede vi mod den første mandag i april 2005, hvor forårets hundetræningshold skulle mødes for første gang.
Der var tilmeldt 25 hunde i alderen fra 4 måneder til 3 år. Opdeling på hold ville foregå første aften, og det kom til at passe med ca. 12 ekvipager på hvert hold.
Jeg havde på forhånd valgt at lægge vægt på, at de øvelser vi arbejdede med skulle være sikre og bringe glæde, for det er nu en gang lettere at arbejde med en hund der syntes det er sjovt, end en hund der ikke synes det er sjovt. Dermed ikke sagt, at al træning skal være sjov, for der er nogle steder hvor man bare må være konsekvent. Målet var også, at vi ikke gik hurtigere frem end at hund og fører havde forståelse for hvad øvelserne gik ud på.

Øvelser der indgik i træningen var, lineføring - fri ved fod / hinter - indkald - dæk - apportering og legetøjsmotivation. Da jeg ikke er tilhænger af rækketræning, fik førerne instruktion, og skulle herefter selv arbejde med hver øvelse i ca. 10 min., hvorefter vi kontrollerede om det rent faktisk virkede. - Så en ny øvelse.
Til førernes/hundenes ros må jeg sige, de gik til den og arbejdede meget seriøst med hver øvelse.

En af de nye ting jeg arbejder med, er belønning i form af godbidder, som dog skal bruges med omtanke og tages fra hunden når målet er nået. Godbidden er kun en hurtigere genvej hertil.
En anden måde at arbejde med belønning på, er legetøjsmotivation. Her kan man enten bruge en tennisbold, et stykke skind eller det legetøj som vi har købt til hunden. Her arbejder vi med hundens byttedrift og dens glæde ved at bære ting gennem leg.

Hundeførerne på grunddressurholdet var gode til at tage disse nye ideer til sig.
Når man har så store hold, er der altid nogen der kan lidt mere end andre. Vi havde da også nogle få episoder på holdet, hvor jeg så, at det arbejde vi gør - gør nytte.

En enkelt hund kom første aften slæbende med sin fører, føreren var helt ude af sig selv i bar fortvivlelse, men hunden - den havde det da helt fint, med at slæbe rundt med sin familie.
Føreren fik et godt råd om et nyt halsbånd og lidt mere lederskab, og efter få dage fik jeg en opringning fra føreren, at tipset rent faktisk havde virket.

En anden lille sød historie var, at det jo ikke kan undgås, at der er lidt teori til hundeførerne. Svend Eriks lille hvalp på 4 måneder gad pludselig ikke sidde i ro på post, så Svend Erik måtte til sidst sige ''ja min hund er ikke så god til teori''. Det blev der grinet meget af den aften.

Den sidste af de små søde historier jeg vil nævne er, at hundeførerne selvfølgelig havde mulighed for at skifte hold, fra Søren til mig og omvendt.
Dette benyttede Dorte og Tippi sig af. De havde først arbejdet hos Søren med apportering, men Tippi ville bare ikke apportere, så Dorte og Tippi blev sendt over til mig.
Min første tanke var - en lab på 2 år der ikke vil apportere - den må de længere ud på jagtmarkerne med. Men Tippi ville bare ikke have dummyer i munden. Løsningen blev, at Tippi's bedste legetøjet hjemme fra stuen blev taget i brug. Da vi havde den sidste træning med apporteringsstafet, hentede Tippi 3 dummyer, og det var en tydelig stolt hundefører, der så sin hund arbejde med den glæde, og jeg tænkte, nu har vi endnu en gang ramt rigtigt.

Jeg kunne blive ved med de små historier, for hver hund og fører har sin egen lille historie. Det er de mange gode oplevelser jeg får i jobbet som hundetræner, som gør det sjovt at blive ved.
Når jeg ser tilbage på de 8 træningsmandage, må jeg sige, jeg sjældent har oplevet et hold, hvor der er blevet arbejdet så meget til træning ( for vi ved jo godt, at der ikke blev trænet så meget der hjemme, derfor er det også flot, at I nåede så langt ). Og selv om I havde en hund i løbetid, kom I, da perioden var overstået. Til den afsluttende træning var vi 18 ud af 25 mulige, det må jeg sige er flot.
Til sidst vil jeg sige 'jo I var gode' tak for oplevelsen med at træne jer, jeg glæder mig til efteråret, og til at se nogle af jer 'gamle' som skal videre med øvelserne, og til de nye som kommer på holdene fremover.

Også en særlig tak til Søren og Anne for et godt samarbejde.